Menu

- Betingelser
- Markedsplads

Seneste Nyheder

Velkommen til Endeslev-Vråby IF
  
Like vores facebookside...

https://www.facebook.com/www.evif.dk/?ref=aymt_homepage_panel 

TILMELDING BADMINTONSÆSONEN 2020...
Der er træningstider ledige mandage kl. 18.00-19.00 i hal 1 - kontakt Helene på 25 79 51 12 eller brangstrup@info.dk
 
OLIESPILD PÅ DEN NY 11-MANDSBANE...
 
Materielgården har haft et uheld med en ødelagt hydraulikslange, men oplyser at der benyttes bioolie, som er nedbrydeligt, græsset kommer igen oplyses det, vi holder naturligvis øje med genvæksten 
BROMBÆR RYDDET...
Der skulle hårdt arbejde, rifter og blod til for at fjerne de vilde brombær mod savværket
 
IGEN NYE TIL TRÆNINGEN...
Den 17. juni 2020
 
MANGE TIL TRÆNING...

OMKLÆDNINGSRUMMENE ÅBNER IGEN...Tirsdag den 9. juni 2020 

HÆRVÆRKET ER UDBEDRET...
Udjævning, fræsning, opfyldning med ny muld og græssåning i den hærværksramte bane er færdig. Dræn er ligeledes efterset. Så nu venter vi bare på at græsset kommer op. Udgift til selvrisiko på hærværket beløber sig til kr. 7.800 og skal dækkes af foreningens kontingentindtægter.
 
GOD TRÆNING...
Den 2. juni 2020

GENSYN MED GAMLE KENDINGE...Tirsdag den 26. maj var der gensyn med flere spillere, der endelig havde fået støvet støvlerne af. NB! billedet er sammensat af flere - der blev skam holdt fin afstand...
 
FLERE TIL TRÆNINGEN...
Igen en fornøjelse at være til træning, det syntes 22 spillere tirsdag den 19. maj. Træning i grupper under 11 personer virker fint med en træningsformand i hver gruppe. Mon ikke vi får lov til samlet træning fra på tirsdag?  

FIN GENSTART AF SENIORTRÆNINGEN...
 
19 friske spillere mødte, efter 2 måneders pause, til træning tirsdag den 12. maj og gruppeopdelingerne fungerede som de skulle.
Nu venter vi bare på yderligere lempelse, så vi kan også kan få ungdommen i gang. 
 
EN AF DE HELT STORE FORENINGSFOLK ER GÅET BORT
Onsdag har vi modtaget besked om at Erik Schamaitat, tirsdag den 14. april, pludselig og uden varsel er død.
Erik har været et aktiv i vores forening i en menneskealder, både som aktiv fodboldspiller og senest som ivrig motionsbadmintonspiller.
Erik har besat stort set samtlige poster i vores forening både som formand og kasserer og senest som bilagskontrollør.
Eriks altid gode humør vil for altid stå i min hukommelse - æret være hans minde 
Mine tanker går til Hanne og familien 
På foreningens vegne formand Jan Brangstrup
Se også de fine mindeord fra tidligere træner Steen Egholm HER 
 
LIDT FRA ARKIVET...
Denne gang fra 1954 
 
KOMMUNENE HAR SLÅET GRÆS 1. GANG...
Onsdag den 25. marts 2020 kom kommunen forbi og slog græs på den gamle 11. mandsbane - Dejligt
 
SÅ ER KAMPBANEN KLAR TIL TURNERING...
TRÆNINGSBANEN ER KLAR TIL BRUG...  
Nogle timers arbejde med fjernelse af grene, klappe muldvarpeskud og græsslåning blev udført i dejligt forårsvejr lørdag den 14. marts 2020
 
MENS VI VENTER...

Lidt fra arkivet... 

 
NYT HOLD TILMELDT TURNERINGEN...
Seniorafdelingen har på baggrund i den fortsatte medlemsfremgang tilmeldt et nyt hold til DBUS 8-mandsturnering. Holdet er kommet i pulje med Køge BK, LFC Haslev, Sct. Jørgens IF, Sædder IF og Vetterslev- Høm GF. Hjemmekampe spilles torsdage kl. 18.00.
 
IGEN NYE ANSIGTER TIL TRÆNINGEN... 
Tirsdagens træning gav igen gensyn med nye og gamle spillere. Alle fik en god gang træning inden alle hastede hjem til Champions League fodbold. Nu skal de sidste lige have overstået vinterferien og så regner vi med at se dem på kunstgræsset fra på tirsdag...
   
GODT FREMMØDE TIL FØRSTE TRÆNING... 
 
Ikke mindre end 20 spillere, både gamle, spillere til comeback og nye spillere var klar, da vi startede træningen på kunstgræs i Strøby tirsdag den 11. februar 2020. Næste træning er tirsdag den 18. februar, kl. 19.30-21.00 Alle, både nye og gamle spillere er velkomne 
 
 
POLITIET BETEGNER HÆRVÆRKET SOM GROFT...
 
HÆRVÆRK...
2 biler har kørt race på vores baner i weekenden og er naturligvis kørt fast.
Ved hjælp af en traktor er de blevet trukket fri.
Vores 8-mands bane er fuldstændig ødelagt og drænet, som billederne viser, ser ud til at være knust.  
Hærværket er naturligvis Politianmeldt  
  
GOD STØTTE FRA OK OG SUPERBRUGSEN I HÅRLEV...
 
Hele kr. 11.200 til vores idrætsforening blev det til. Tak til OK og Superbrugsen i Hårlev 
 
BADMINTONSÆSONEN 2019 ER I GANG...AFSLUTTET
Helene oplyser, at enkelte baner er ledige - kontakt til Helene på 25 79 51 12 eller brangstrup@info.dk
 
STOR TILSLUTNING TIL VINTERTRÆNINGEN...
14 friske spillere mødte op tirsdag aften.
 
SKUFFENDE RESULTAT I EFTERÅRETS SIDSTE KAMP...
Lørdag den 26. oktober var vi nået til efterårets sidst kamp hjemme mod Lellinge. En kamp der på papiret skulle give 3 sikre point, sådan blev det ikke. Lellinge startede friskt op og kom frem til flere gode chancer i kampens start, det var som om vi slet ikke var klar til dagens opgave. Midt i halvlegen fik Lellinge et tyndt frispark på egen banehalvdel og en kvik Lellingespiller slog en lang bold, der på fineste vis blev omsat til mål, vores største og eneste chance var et hovedstød efter et hjørnespark. Nede 0-1 til pausen var ikke nogen katastrofe og vi var enige om at skærpe vores spil. Men desværre kom Lellinge i stedet på 0-2, da et rimeligt ufarligt indlæg via en EVIF fod gik i mål. Nu så det svært ud, især da vi ikke kom frem til de store chancer og først da vi fik tilkendt et (tyndt) straffespark fik vi bolden i mål. Målet skulle være vendepunktet for os, men mange boldtab, dårlige afleveringer og i det hele taget en kamp på et meget lavt bundniveau gjorde at Lellinge løb med sejren og de 3 point.
Nu er der turneringspause frem til 4. april 2020, men vi fortsætter træningen på vores græs de næste uger.
 
NY SEJR I EN TÆT KAMP... 
4-2 sejr over Karlslunde IF på udebane, målscorere Jamie 2, Philip 1 og Martin Bjørlie 1
Samtidig blev nyt spillertøj fra vores sponsor L.O.Seierskilde Maskinudlejning A/S taget i brug. Stor tak til L.O.Seierskilde Maskinudlejning A/S fra EVIF. 
 
NYE POINT PÅ KONTOEN...
Desværre pga. afbud fra vores modstander VG Fodbold, på et sent afbud fredag aften, da de ikke kunne stille hold.
Næste kamp lørdag den 19. oktober, kl. 15.00 ude mod Karlslunde IF.
 
IGEN POINT PÅ KONTOEN...
Lørdagens kamp ude mod Bjæverskov gav yderligere 3 point til seniorholdet. I en uskøn affære, hvor godt sammenspil og flotte afleveringer var en mangelvare fra begge hold, lykkedes det os sidst i kampen af få scoret det afgørende mål. Målcorer var Philip 2, Martin Brangstrup 1. Næste kamp hjemme lørdag kl. 15.00 mod VG Fodbold.
 
POINTDELING MOD STRØBY...
Det blev til et ærgeligt pointab i lørdagens kamp, da seniorholdet spillede 1-1. Strøby kom lidt heldigt foran på et fumlet forsøg på at få bolden ud af spil, bolden blev hurtigt ekspederet ind midt foran mål og 1-0 til Strøby, der også var stillingen ved halvtid. Først midt i 2.den halvleg fik vi reduceret. Jonas fangede en nedfaldsbold efter et hjørne og satte bolden sikkert i mål. Chancerne for yderligere scoringer kom til begge hold. Strøbys afslutninger for det meste uden for mål, mens vores afslutninger manglede skarphed og for det meste ramte direkte på Strøbys målmand. Vi er efter weekendens kampe stadig med i toppen og er med en sejr i næste kamp lørdag ude mod Bjæverskov kl. 15.00 stadig helt med i oprykningsspillet.
 
TABT KAMP MOD FØRERHOLDET...
Lørdagens topkamp blev tabt med 4-2 i en kamp, hvor alle muligheder for pointhøst var til stede. 2 mål af Daniel S. var dog ikke nok. Jersie råder over en spiller, der viste spil langt over serie 4 niveau og det var netop nok til at gøre forskellen. Næste kamp er hjemme lørdag kl. 15.00, hvor AIK 65 Strøby kommer på besøg til endnu et topogør. Vi ses
 
TÆT KAMP I HERFØLGE...
Seniorholdet spillede søndag udekamp i Herfølge, der underligt nok havde valgt at kampen skulle spilles på kunstgræs, selvom der lå den flotteste græsbane lige ved siden af. I en målløs og chancefattig første halvleg, men med et hav af tætte og til tider også over grænsen nærkampe fra dagens modstander, der blev tilladt af dagderligt nens dommer. Anden halvleg blev i starten en tro kopi, ind til et ret klart frispark mod vores forsvar ikke blev dømt og så var Herfølge på 1-0. Kort efter øgede Herfølge til 2-0 på det vi nok må kalde en ret stor offside på et par meter, den så dommeren ikke. Udligning af Frederik kort efter på fint opspil, men et boldtab på midtbanen og et forsvar i ubalance ,så blev det 3-1 på et flot mål af Herfølge. Holdet kæmpede dog flot videre og i store perioder var der fint sam- og opspil, desværre med mange nærkampe, hvor det fra sidelinjen mere lignede overfald og fribrydning på vores spillere end fodbold, her havde dommeren nok sat væsentlighedsniveauet noget for højt. Sidste søm i kisten kom da et ufarligt fladt Herfølgeindlæg blev sat ind ved en EVIF fod, målmanden havde ellers kaldt den. 7 minutter før tid fik Jamie reduceret og selv om der blev kæmpet og hvor Frederik få minutter senere blev snydt for et af de helt store straffespark, hvor hans ene arm næsten blev revet af i frit løb mod mål, så så dommeren heller ikke, hverken forseelsen og den åbenlyse følgestraf til Herfølgespilleren, der skulle have været. Dog ros til holdet for den store holdmoral og kamp til sidst fløjt. Næste kamp er endnu et topogør, denne gang kommer Jersie United på besøg hos os lørdag den 21. september, kl. 15.00. Vi ses
 
IKKE KØNT, MEN 3 POINT MERE...
Seniorholdet havde i den grad heldet med sig og med en scoring langt inde i overtiden, også fuldt udbytte i lokalopgøret mod Hellested IF. I en kamp der ikke vil gå over i historien, fik holdet sat yderligere point ind på kontoen og hvor hverken spillere eller dommeren ramte niveauet for serie 4, scorede Daniel S, Martin Brangstrup og Jamie. Næste søndag er der topopgør i Herfølge kl. 15.00 og her bliver vi for alvor målt på vores aktuelle niveau. Vi ses
 
VORES U12 DRENGE GØR DET GODT...
Under kyndig ledelse af holdets trænere Jesper Olsen og Jamie Lassen har holdet været inde i en rivende udvilking her efter sommerferien. Drengene har forstået vigtigheden af, at stå sammen som et hold i hver eneste kamp, at hjælpe og rose sine medspillere i alle situationer, uanset om det er den gode aflevering, det flotte mål, den gode redning eller måske den kiksede tackling. De 2 trænere har i al træning og i alle kampe mere focus på holdets præstation, den gode individualist omskoles til også at være den gode holdspiller. Denne tilgang har ind til nu resulteret i langt bedre og seværdig fodbold. En tur på banerne til holdets træning og kampe er en oplevelse. Holdet træner hver onsdag kl. 18.00-19.30, hvis der da ikke lige er kamp. Næste hjemmekamp er onsdag den 18. september, kl. 18.00 - SES VI?
 
OPDATERING SENIORKAMPEN MOD KØGE NORD...
Køge Nord er blevet taberdømt på ulovlig spiller, så vi nu har vundet 3-0 og har fuldt pointudbytte efter 3 runder. Køge BK havde indgivet protest i andet opgør i serie 5 mod Køge Nord.
 
NY SEJR TIL SENIOR...
Søndag den 1. september stod den på udekamp mod Tune IF, endnu en modstander vi ikke havde det store kendskab til. Vi starter kampen fornuftigt med god overvægt i boldomgang, men sætter os selv under pres flere gange ved fejlafleveringer. Det var tydeligt at koncentrationen ikke lige var der. Vi spiller os til flere store chancer, men ingen mål. Tune er nu heller ikke ufarlige og er tæt på ved flere omstillinger. Endelig efter et hjørnespark får vi scoret, Tunes målmand fumler indlægget i mål, 1-0 efter 1. halvleg. Til 2. halvleg var aftalen bedre boldomgang og mere koncentration, det lykkedes ikke helt, men vores forsvar havde stort set kontrol med Tunes angribere. Midt i halvlegen kom målet, der reelt afgjorde kampen, igen efter et hjørnespark, Daniel K lader bolden passere og Casper pander flot bolden ind. Til sidst i kampen får Tune reduceret, vi får ikke lukket et opspil ned. Slutresultat 2-1 og yderligere 3 point.
 
DEJLIG LØRDAG PÅ FODBOLDBANEN...
Sæsonens første hjemmekamp for seniorholdet var mod Havdrup GI, der i første kamp fik et knebent nederlag mod Herfølge, så et hold vi måtte have respekt for. Havdrup lagde da også ud i et meget højt tempo med helbanepres og det så svært ud. Men efter 4 minutter fik vi sat et kontraangreb ind og 1-0 og få minutter senere øgede vi til 2-0, det lagde en dæmper på Havdrups presspil og vi fik fin kontrol på vores opspil og rundgang. Kampen blev reelt afgjort straks i 2. halvleg, hvor vi øgede til 3-0. Midt i halvlegen blev der ydere øget til 4-0. Målscorere Mikkel, Daniel S 2 og Jamie. Næste kamp er ude søndag den 1. september kl. 11.00 i Tune.
 
GODKENDT SÆSONOPSTART FOR SENIOR...
Fredag den 16. august spillede vi på udebane mod Køge Nord, nedrykker fra serie 3, et godt spillende hold, som hurtigt fik spillet sig til chancer og en 2-0 føring. Vi fik dog svaret igen og kom på 2-2 og foran 3-2 på en kæmpefejl af Køge Nord, der på et frispark spillede Mikkel helt fri og som sikkert satte bolden i mål. Køge Nord satte os derefter under stort pres og med 5 minutter igen kom udligningen til 3-3, som også blev det retfærdige resultat. Målscorere Philip 1, Mikkel 2. Næste kamp er lørdag den 24. august hjemme mod Havdrup GI, kl. 15.00.
 
STOR TAK TIL...
Gruppen af forældre der gav vores terrasse og fliseareal en stor rengøringstur onsdag.
Tak
 
ØV, hærværk - er det nu nødvendigt?
 
Hvor er det ærgeligt, at der er nogle der har behov for at ødelægge. Lad nu være, resultatet er i første omgang, at vi får færre bænke og til sidst, at vi helt fjerner dem fra vores baner.
TÆNK JER NU OM! 
 
U11 holdet  har holdt sommerafslutning
 
Efter en rigtig fin forårssæson er holdet nu gået på sommerferie. Holdets spillere har hele vejen bakket op om hinanden og vist stort kammeratskab. Først skulle der dog holdes afslutning, hvor spillere, træner og forældre både fik spillet lidt fodbold og hygget med efterfølgende spisning. Holdet rykker efter sommerferien op som U12 og her skal spillernes udvikling fortsættes. Vi ses  
 
GENERALFORSAMLING
 
TILLYKKE TIL OS...
 
Så er der gang i det nye lysanlæg på vores træningsbaner...God fornøjelse
Jan Brangstrup
Find gamle nyheder her: 
Banner